Når vejen ender
Når den vej, der hedder – fordi jeg føler mindreværd, har jeg lov til at terroriserer både mig selv og andre – ikke fører længere, er det til at skifte spor.
Når selvundertrykkelse viser sig at være en vej uden ende på lidelse og smerte. Når den er uden langvarig løsninger, så er det tid at finde en anden vej.
Når lidelsen holder op med at være interessant. Når man er træt af at sidde og kradse sig selv med tvivl og bebrejdelser, er det på tide at finde andre interesser.
Når man finder ud af, at ens mindreværd sætter uheldige, livsfarlige og livsdræbende omstændigheder i gang, kan man begynde at vende skuden og finde nye horisonter.
Når man er træt at at forsøge at slås sig ud af den elendige selvopfattelse. Når man er træt af, at give andre skylden for sine problemer, så er det tid at vende næsen indad. Så er det tid til at se, hvem det egentlig var der begyndte. Så er det tid til, at opdage, hvem det egentlig er, der skal slutte kampen.
Når man er træt af, at lade andre styre rundt med én, må man selv tage roret. Så skal man begynde at stole på sin egen retningssans.
Tid at tage ansvar
Så er det tid at tage ansvar. Tid til at finde fred med sine følelser og give sig selv plads til at leve som man gerne vil leve. Så er det tid til at sørge for at den godhed, man mangler skal man finde i sig selv.
Så begynder det glædelige, spændende og det altomsiggribende arbejde med at finde ud af, hvilke misforståelser omkring sig selv, man egentlig går og bærer rundt på.
Vejen til ligeværd
går gennem følelsernes labyrint
Så er det på tide at tage stilling. Tid til at lægge mere- og mindreværdsfølelserne på hylden og opdage, at ligeværd altid ligger nedenunder det hele.
Der er kun en brugbar vej ud af lidelserne for os mennesker. Vejen er – vejen til ligeværd, til en fredeligere og lysere forståelse af os selv. Dem vej skal vi gå hver især.
følelsernes labyrint
Vejen er altid indre vej, og går altid igennem vores følelsers labyrint. Både vejen og labyrinten er beskrevet i bogen. “Vi er alle sammen lige meget værd”.
Mine opdagelser og min vej har jeg beskrevet i “Det kræver en god fantasi at forestille sig at man er god nok”