Min mor gør forskel

Jeg er en kvinde på 32 år, og jeg har et problem, som jeg håber, at du kan hjælpe mig med. Jeg har i flere år følt, at min mor gør forskel på mig og min søster. De er jævnligt sammen, mens ingen af dem besøger mig ret tit. Min mor har været på besøg et par gang i løbet af det seneste år.

Hvis jeg siger noget om det til min mor, siger hun, at jeg er for nærtagende og derfor svær at være sammen med. Hun kan bedre finde ud af at være sammen med min søster.

Jeg bliver så såret. Min søsters datter har hun også kaldt for yndlingsbarnebarn, selvom jeg også har børn. Hun kritisere mig ofte for min opdragelse af mine børn og siger, at jeg forkæler dem, fordi jeg laver mange ting sammen med dem.

Jeg er skilt, men har et godt forhold til min eksmand, mens min søster levet i et meget dårligt ægteskab. Min mor siger, at hun er stolt af min søster, som holder ud for børnenes skyld. Jeg har også tage en uddannelse som lærer, men det mente hun var meget egoistisk af mig at gøre.

Vores forhold er så dårligt, at hun også har undladt at inviterer mig til jul et år. Da jeg spurgte om hvorfor jeg ikke var inviteret, svarede hun, at hun troede jeg hellere ville sidde alene.

Jeg ville ønske, at min mor ikke gjorde forskel på mig og min søster. Heldigvis er min kæreste støttende og siger, at han synes, at jeg skal tage en pause fra min mor og min søster. Det gør alt for ondt, bare at tænke på dem.
Jeg glæder mig til at høre dit svar.

Tag fat på dit eget liv

Ak, hvis vi alle var perfekte, så havde vi ingen problemer. Men sådan er det heldigvis ikke, for så var der ikke noget at lære. Vi er uperfekte, og vi har masser vi skal lære alle sammen.

Vi må se i øjnene, at de mennesker der er vores forældre, har vi tilbøjelighed til at sætte på piedestaler. Vi er til bøjelige til at tro, at det de gør er det rigtige. At hvis de ikke anerkender og ser os, så er det vores skyld, fordi vi ikke er gode nok.

Vi lader dem sætte standarten for vores selvværd. Men i takt med, at vi bliver voksne, skal vi selv sætte den standart og selv tage ansvar for vores behov, vores selvværd og selvtillid.

Din mor er heller ikke perfekt. Hun er også sårbar, og føler formodentlig din reaktion som kritik, og det har hun jo ret i. Det er også en kritik du fremfører.

Hun føler måske, at du ser ned på hende. At hun i dine øjne ikke gør det godt nok – sådan kan hun jo med rimelighed godt opfatte det du siger til hende.

Vi skal alle sammen
skille os fra vores forældre, uanset hvor perfekte eller uperfekte de er, og stå på vores egne voksne ben.

De voksne er ikke altid de voksne

Din mor burde være den voksne i jeres forhold, og i stedet for kritik høre din bøn, men det er hun så ikke, voksen nok altså. Hun burde ikke tage din kritik for gode varer, men i stedet bede dig om at sige mere om, hvad du ønsker af hende.

Mødre kan være meget sårbare overfor kritik fra deres døtre. Jeg har siddet med mange mødre, som insisterer på at døtrene skal se, hvor sårede de er. At deres egne sårede følelser kommer før døtrenes.

Men det kan døtre sjældent se. De forlanger af deres mor, at de skal være de voksne. Det er kun ret og rimeligt.

MEN – hvis man har med en mor at gøre, som er meget sårbar, og som ikke selv er blevet helt voksen, så må man gribe i egen barm og tage stilling.

Du har taget mange sager i egen hånd, – blevet skilt og taget dig en uddannelse. Du kan godt og det lyder som om, du gør det godt for dig selv.
Vær glad for det.

Se problemet fra en anden vinkel

Prøv at se det fra en anden vinkel, det kan hjælpe dig. I virkeligheden er du måske slet ikke særlig jaloux på det forhold din mor og din søster har. Måske kan du mærke, hvordan de holder hinanden fast i dårlige mønstre og at det har du ikke lyst til at deltage i.

Hvis du kan se, hvad der virkelig foregår, behøver du hverken at være frustreret eller vred på din mor og søster.
I stedet kan du skabe de relationer i dit liv, som tilfredsstiller dig.

Når du giver slip på din kritik og din frustration, bliver det også nemmere for din mor at henvende sig til dig. Vi kan lugte kritik helt rundt om hjørnet, hvis vi er sårbare nok og det kan din mor også.

Et spørgsmål til dig

Jeg har lyst til at slutte mit svar med et spørgsmål til dig.

Mærk lige efter med hånden på hjertet.

Hvor meget har du egentlig lyst til at være sammen med din mor og søster, som det ser ud nu? Find ud af det, og ret dig efter dit eget svar.

Vi holder af hinanden i familien, også selvom vi er gået helt skævt af hinanden. Du holder også af din mor, og hun holder helt sikkert også af dig. Måske kan du komme derhen, hvor det du virkelig godt kan lide ved din mor, kan få plads.

Rigtig god vind fremover med dit liv. Det virker som om, du har fat i mange gode ting. Bliv ved med det.

Venlig hilsen Britta