Om at vælge en mening.
Heldigvis kan jeg selv vælge, hvad jeg vil tro på.
Der var engang, jeg var så bange for, at der ikke var noget indeni, at jeg forskansede mig og søgte tryghed i mine negative opfattelse af mig selv.
Jeg lod være med at snakke om det, der var vigtigt. Jeg skammende mig over mine problemer og tilsidesatte mine følelser.

Jeg skubbede mine problemer fra mig fra mig. Alt det uudtalte skubbere jeg foran mig med en stor angst for ikke at være god nok. Indeni voksede kaos. Jeg troede på, at jeg kunne tie tingene ihjel.
Jeg tænkte – det ingen ser, har ingen ondt af.

Indtil den dag, hvor jeg bevidst valgte et andet perspektiv på mig selv og andre. Indtil den dag jeg drejede forståelsen af mig selv 180 grader rundt og holdt op med at skamme mig over mine problemer.

Jeg begyndte at tage til mig, at jeg er her på jorden for at lære at være glad for at være den jeg er. Jeg begyndte helt bevidst at være åben og dele mine tanker og erfaringer.
Jeg tog ansvar for at holde af mig selv og tage mig selv alvorlig.
Jeg begyndte at bruge mine talenter fuldt ud og være oprigtig glad for de lyse øjeblikke jeg oplever og skaber for mig selv.

Jeg fik øjnene op for, at ingen kommer og redder mig, det skal jeg selv gøre, men der er masser af hjælp, hvis jeg er åben for det. Jeg fandt ud af, at der er mange muligheder, hvis jeg ikke stædigt holder fast i at jeg ikke er god nok.

Vi har allesammen mulighed for at gøre en forskel for os selv i det liv, vi har nu. Vi har allesammen mulighed for vælge en mening, der understøtter os og samtidig giver plads til at andre kan gøre det samme.
– Vi har allesammen noget vi er gode til. Det gælder bare om at finde det, sagde Gummitarzan og det er jeg helt enig i.