Manglende hjertevarme giver problemer med det fysiske hjerte. Hjertevarme betyder at man er åben overfor at man er lige så meget værd som alle andre.
Man kan jo ikke generaliserer ud fra et enkelt tilfælde, men det gør jeg heller ikke. Det er også min erfaring, dog ikke min personlige, men fordi jeg igennem syv år, fra sidst i halvfemserne, havde min gang i en helt speciel klinik, som kun arbejdede med den følelsesmæssige årsag der altid ligger bag vores fysiske symptomer.
Fra morgen til aften og med masser af mennesker i klinikken hver dag. Der mødte jeg mange dårlige hjerter. Når det følelsesmæssige kom frem, var det bare så tydeligt, at årsagen uanset hvordan symptomet viste sig i hjertet, altid lå i det felt – manglende hjertevarme.
Manglende egenomsorg, manglede rummelighed i forhold til sig selv, – med både godt og skidt, manglende empati i forhold til sig selv, manglende tryghed i sig selv.
Alt var ude i det åbne i klinikken. Vi var mange til at se og hører om hinandens begrundelser for at være syge. Vores misforståelse omkring os selv, de spærringer vi hver især havde lagt ind imellem os selv og hjertevarmen. Der var intet, der skulle skjules og var for flovt at tale om. Alt hvad der er hemmeligt er løgn, sagde lærerinden. Vi skjuler kun fordi vi ikke føler, vi slår til eller ikke føler, at vi er værd at elske og det er altid løgn. Når årsagen kommer frem i lyset, er det aldrig noget at skamme sig over.
Vi skal allesammen igennem det hele og vi er aldrig alene om at have det, som vi har det. Sådan som andre beskrev den, så er er åbenheden og ærligheden også en central del af hjertevarmen fo mig.
Behandlingsmetoden i klinikken var for mig i starten rystende åben. Sådan havde jeg det dengang. I dag er den åbenhed langt mere naturlig. Her i huset bliver det hele hevet frem, – og jeg mener det hele. I den takt vi får øje på det selvfølgelig. Ikke kun mellem Peter og mig, men langt ud i flere led af familien. Åbenheden overfor åbenhed breder sig, kan man godt sige. Det er ikke altid, at jeg selv er klar til åbenheden, men den er altid god, når jeg tør høre, hvad det egentlig er der bliver sagt til mig.
Ærlighed omkring sig selv og det man føler kræves, hvis man vil helbrede sig selv igennem at forstå sig selv. Det her ligger i skuffen med børnelærdom for mig efterhånden, fordi det har været min virkelighed lige siden – 96. Så det er sådan cirka femogtyve år siden jeg sidst kiggede på et brækket ben, mit eller andres og tænkte, – Det var godt nok uheldigt. I min nye bog beskæftiger jeg mig ikke meget med sygdomme og fysiske symptomer. Det er så eftertrykkeligt beskrevet i lærerindens bøger.
Jeg skriver min bog som et kursus i, hvordan vi får ligeværdet og åbenheden frem. Åbenhed og ligeværd kan jo ikke kun bruges til at helbrede hjerter eller andre sygdomme. Det kan bruges til alting her i livet. Når man løser et problem ud fra åbenhed og ligeværd, løser man problemerne langtidsholdbart. Ikke nogen lappeløsninger dér. “Vi er allesammen lige meget værd” Bogen er et kursus. Et kursus i ligeværd og i at få et sprog, der gør, at man kan beskrive det der foregår indeni en. Det mangler der i høj grad – er min erfaring.
