Når vi nu snakker om hjernerystelser, så skal jeg da lige anbefale denne udsendelse fra ”Hvids Vinstue” fra Radio 24/7.
Det er en samtale med en patient og en fysioterapeut med en noget anden vinkel på hjernerystelser og hjerneskader end jeg har hørt før. Det er absolut forfriskende.
Han afmystificere myter, fordomme og forestillinger om hjernerystelse, og går frisk til værks.

Vi skal til at tage hjernerystelsen for hvad den er, hverken  mere eller mindre. Hjernerystelser har vokset sig større og større igennem årene, og han mener, at en helt igennem negative tilgang til fænomenet har en stor del af skylden.  Uvidenhed og skrækhistorier og negative narrative fortællinger om hvor lidt man kan med hjernerystelser bærer en stor del af skylden.
Så ud over den reelle skade ligger der et stort lang af angst og forestillinger.
Han snakker om  nonseboeffekten, hvor man kan fremkalde meget virkelige sygdomsfølelser, ved at tro på, at behandlingen er skadelig.  Det modsatte af placeboeffekten, hvor man f.eks. bliver rask af at spise kalktabletter, hvis man får at vide, at de hjælper.

Han afliver misforståelse, siger han selv. Meget ro, er en populær misforståelse, men fakta er, at jo mere vi hviler, jo dårligere bliver vi til alting. Udover at jeg lærer hjernen,  at aktivitet er farligt, vænner jeg den også af med at kunne forskellige ting, og det går faktisk ret stækt.

I stedet skal man ret hurtigt i gang med at træne og vedligeholde sig selv, både fysisk, psykisk og socialt.
Jeg forstår det virkelig  godt.  Jeg har selv været der, hvor det går baglæns, fordi jeg bliver bange og trækker mig når jeg får et tilbagefald.
De snakker også  om Dr. Googles rædselskabinet. De snakker meget om skrækhistorierne, som bare kommer massivt imod som regel fra folk, som ikke selv har været der, men altid kender nogen, der lige har begået selvmord efter ti år i hjernerystelseshelvede.  Faktisk er en af grundene til, at jeg ikke har fortalt ret mange, at jeg har hjernerystelse, skrækhistorierne. De var ved at tage live at mig første gang. Bare tanken om at høre en, var nok til at få mig til at tie stille.

Og så snakker de ellers  om træningsstategier. Nu skal jeg se fjernsyn hver dag, køre lidt bil hver dag, skrive og snakke hver dag, motionerer hver dag. Hvis jeg bliver syg, så hviler jeg til det er ovre, og så starter træningen forfra med det sammen.  Der skal trænes og trænes.

Jeg vil til KBh på tirsdag aften. Før var planen at holde mig i ro indtil (og hvile godt ud) nu er det planen at træne mig til det i stedet for. Så jeg skal i Rema 100 0 i dag, og jeg kører selv. Så får vi se – jeg tror, det  går godt, og at jeg i morgen er endnu stærkere, end hvis jeg var blevet i sofaen i dag.  Jeg kan mærke, at min angst for tirsdag allerede har lagt sig godt, jeg har styr på det.

Det er stadig en balance, men der er kommet et stort lod mere i træningsvægtskålen, og det er godt for mig i hvertfald.
Jeg hørte desværre først udsendelsen  forleden dag. Jeg er helt sikker på, at havde jeg hørt denne udsendelse for et par år siden, så var jeg kommet nemmere og hurtigere igennem både første og nu anden gang. Hør udsendelsen, del den meget gerne, henvis til den, send den til nogen som har brug for det, henvis til mig, hvis den er blevet væk.  Det er god viden.