Jeg starter nye grupper i det nye år. Jeg har i ti år haft grupper herude hos mig, som arbejder med sig selv med udgangspunkt i de problemer, som er aktuelle lige netop for dem her og nu. Devisen i grupperne er, at der er løsninger på alle problemer, også dem som ser ud som om de kommer udefra. At vi har den følelsemæssige viden indeni os, som vi skal bruge til at løse vores problemer og at den kommer frem, når vi samarbejder.
Ingen kan gøre det for os, og de færreste kan gøre det alene, og det er meningen, at vi skal samarbejde, for følelserne har vi allesammen, og konsekvenserne af vores mindreværd og sårbarhed får vi også allesammen.  Det den ene har oplevet, er sjældent fremmed for de andre. Den ældste gruppe er ti år gammel, en anden er seks år gammel, og en tredie er et par år gammel. Problemerne de tager fat på er forskellige fra menneske til menneske, men fælles for dem alle er, at de ikke kunne drømme om at stoppe samarbejdet, når først det kører. At mødes med hinanden en gang om måneden, og dele det som er problematisk og få gruppens støtte og blive udfordret i sit syn på sagen er for godt, simpelthen.

Det er intenst arbejde hver gang, tiden flyver, og vi har aldrig oplevet, at vi sagde. – Nå, den her gang var der ikke noget særligt på tapetet.
Det er der hver eneste gang. Vi kan godt begynde med, at der vist ikke er noget i dag, men pludselig er vi i gang. Der er altid noget. Nogle gange alvorlige sager, og nogle gange ikke så alvorlige. Tit må vi også erkende, at det der måske ikke så ud af noget i starten,  faktisk afslører sig at være af meget stor betydning for os.
Der bliver grædt og grint og tit må vi bare være helt stille, fordi det er så fantastisk, når det pludselig  kan lade sig gøre, at se en vej ud.

Vi bliver også helt stille engang imellem, fordi vi bliver så glade over, at vi har fundet ud af at samarbejde. Vi er ellers så omgivet af en tro på, at vi ikke skal tage os selv og det vi oplever alvorligt.
Men det er løgn. Vi åbner op for løsninger, ved at snakke om vores følelser fordomsfrit og åbent. Vi skal snakke om dem med samme naturlighed, som vi snakker om, hvad vi skal spise til aften, og så begynder det hele at bevæge sig og give mening.

Jeg tror på ligeværd og åbenhed imellem os, og jeg har skrevet og talt om emnet nu i mere end tyve år. Jeg har skrevet bogen ”Det kræver en god fantasi at forestille sig at man er god nok” og har holdt mange foredrag, workshops om emnet ligeværd og åbenhed.

Kunne du være interesseret i at være med i sådan en gruppe, så skriv til mig på britta.brik@gmail.com. Jeg vil i løbet af januar holde en aftye, hvor jeg fortæller mere om grupperne, om arbejdet i grupperne og hvad du kan forvente at få ud af at være med i en.

Man kan læse mere om mig og det menneskesyn jeg arbejder ud fra på www.brittakristensen.dk