– Dronning Margrethe er i hvert fald mere værd end dig, sagde min ven til mig en dag og så triumferende på mig.

Han troede ikke, at jeg kunne sige noget til det, men det kan jeg sagtens. Jeg er nemlig ikke enig.

Det kan godt være, at dronningen har flere der ser op til hende. Det kan også godt være, at hun har flere privilegier, en guldkrone at sætte på hovedet og at hendes mening vejer tungere end min de fleste steder, men det gør hende ikke mere værd. Ikke i mine øjne.

I mine øjne ser det ud til, at når vi mener, at et andet menneske er mere værd end os, er det et helt almindeligt menneske, vi selv har skubbet op på den piedestal.

Så kan vi ligge på vores knæ og beundre dem derfra, eller være frustreret over, at vi ikke kan nå dem. Nogen sætter vi så højt, at vi ikke engang må tale om dem, og vi må slet ikke tale om dem som helt almindelige mennesker.

Ligeværd er at være i øjenhøjde

Når vi sætter andre på en piedestal, vælger vi bevidst eller ubevidst frøperspektivet. Vi vurderer andre højere, ved at vurderer os selv mindre end dem.

På samme måde vælger vi fugleperspektivet, når vi ser ned på andre. Så vurderer vi dem mindre end os. Problemet er bare, at vi ikke følelsesmæssigt (af og til ikke engang fysisk) kan nå dem, vi sætter højere eller lavere end os selv – uanset hvor meget vi bøjer og strækker os.

I ligeværdet er perspektivet – øjenhøjde. Følelsesmæssig øjenhøjde, vel og mærke.

Vi prøver allesammen at blive sat på en piedestal eller blive set ned på. Det er ikke rart, fordi det til syvende og sidst er følelsesmæssig afstand.

• Jeg har haft Peter på en piedestal, Jeg har haft Anne, min far og mor på en piedestal.
• Jeg har haft mænd på en piedestal, og jeg har haft dem der er bedre end mig til at spille og dem der er gode til at stå frem på en piedestal.
• Jeg har haft amerikanerne på en piedestal. Jeg har haft hvide mennesker på en piedestal, dem med penge, dem med et fint arbejde, dem der er pæne og har store biler eller store bryster.
• Jeg har tilsvarende set ned på dem allesammen. Faktisk så røg de op og ned af mere- og mindreværdstigen i takt med mit mere- og mindreværd.

Alle mennesker vil gerne have en følelsesmæssig god kontakt, og den får man ikke når man skubber folk fra sig – hverken op eller ned duer til noget.

At sidde på en piedestal er lige så ensomt som at blive set ned på. Det må for dronningen være et stort lærerstykke at sidde på sin trone og ikke flippe ud over, at folk holder sig på afstand og går baglæns ud af døren og den slags.
Jeg synes, at hun er god til det – det virker ikke som om hun tager det så tungt.

Jo større afstand vi skaber til hinanden med mere- og mindreværdsfølelserne, jo længere er der til at føle ligeværdet.